For at se kommentarer, underviserbeskeder samt dine personlige noter,
skal du være logget ind.

Offentlige spørgsmål
Underviserbesked (1)
Personlige noter

[Underviser] Stephan skrev:

Velkommen til mit store teorikursus i Økonomiske Principper A (Mikroøkonomi)


Efter gennemførslen af kurset vil du have styr på pensum og basal opgaveløsning indenfor fagområdet "Mikroøkonomi", som på Polit-studiet kaldes "Økonomiske Principper A". Gennemførslen af dette kursus skulle gerne svare til, hvad du får ud af at læse pensum og deltage i forelæsninger.


Videopakken følger pensumbogen kapitel for kapitel således, at du altid har styr på pensum uanset, om du har læst det relevante kapitel eller har været til den forelæsning, hvor kapitlet blev gennemgået. På kurset forklarer jeg altså teorien "fra bunden af", hvorfor jeg ikke forudsætter, at du har læst pensum. Modulernes overskrift henviser til det relevante kapitel i pensumbogen.


Samtidig med teorigennemgangen så gennemgår jeg relevante øvelsesopgaver, som knytter sig til den teori der gennemgås. Dette skyldes, at det meste teori i Mikroøkonomi faktisk bedst læres ved brug af relevante opgaver/eksempler.


Spørgsmål

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål til mig her på AspiriPlay, men inden du stiller dit spørgsmål, så tjek lige om en anden studerende har stillet samme eller et lignende spørgsmål. Generelt anbefaler jeg, at du tjekker "spørgsmål og svar" ud, efter du har set en video, og inden du går videre til den næste. Min erfaring er, at man kan lære rigtigt meget af at se andre studerendes spørgsmål.


God fornøjelse med kurset!


Bh. Stephan

Her kan du skrive dine personlige noter til videoen. Husk at gemme løbende.